+45 75 27 70 21
Åbningstider

Aktiv ferie i naturen

Om I rejser som familie med børn, som gruppe med venner eller bare jer to, har Vejers og omegn noget at byde på for enhver smag, når det handler om at opleve naturen på en aktiv måde.

Vejers og det omkringliggende område byder på masser af aktiviteter i det fri. Når I lejer et af vores sommerhuse i eller omkring Vejers, er I helt tæt på Vesterhavets fantastiske strande. En del af sommerhusene i Vejers ligger i klitterne, helt tæt på vandet. Derudover befinder I jer i det naturskønne hedelandskab og har adgang til egnens idylliske klitplantager, som indbyder til lange gå- og cykelture. I kan også opleve naturen fra hesteryg, cykel eller til fods - både på egen hånd eller på guidede ture.

Strand og vandaktiviteter

Vejers brede fine sandstrand

Feriebyen Vejers Strand er, først og fremmest på grund af sin fantastiske Vesterhavsstrand, et særdeles populært feriested ved den danske vestkyst. Stranden er meget bred og det er tilladt at køre bil her, således at I ikke behøver at bekymre jer om, hvordan I transporterer håndklæder, madkurv, drikkevarer, strandlegetøj osv. Især for familier med børn er det meget praktisk at have bilen med, og når nu I har det hele med, er det oplagt at lade fantasien få frit løb, når I leger med børnene. I kan tage strandlegetøjet og bygge sandslotte eller grave kanaler mellem vandpytterne, se på vandmænd og krabber, eller bare nyde at have tid til hinanden hele dagen lang. Forældrene kan slappe af med en god bog på strandtæppet, mens børnene boltrer sig og plasker i vandet. På den måde har alle familiemedlemmer en dejlig og sjov tid på stranden, og om aftenen kommer I dejligt trætte hjem efter al den friske luft.

Når I er ved Vesterhavet, skal I være opmærksomme på jeres børn. Vesterhavet med dets kraftige bølger, understrøm og hestehuller, kan være farligt - især for børn. Med lidt ældre børn kan I spille beachvolley eller strandfodbold i det bløde sand, og Vejers Strand er også velegnet for surfing. Dog er der mange surfere, der foretrækker den nærliggende Henne Strand pga. af de bedre vindforhold. I kan også kitesurfe i området. For jer, der også gerne vil opleve roligt vand og knap så meget blæsevejr, er det oplagt at tage på en tur til Ringkøbing Fjord, hvor I ligeledes har mulighed for masser af aktiviteter på vandet. Har I lyst til at besøge en anden god Vesterhavsstrand, kan feriebyerne Henne Strand og Blåvand anbefales. Blåvand er en større og særdeles populær ferieby, hvor I også finder mange gode butikker og restauranter. Har I lyst til at tage på udflugt og opleve noget særligt, så kan I tage færgen fra Esbjerg til Fanø og lære den fantastiske ø at kende. Da Fanø ligger mellem Vadehavet og Vesterhavet, kan I opleve begge dele, og hvis I er heldige, kan I iagttage sæler fra kysten.

Ridning i og omkring Vejers

I Vejers kan I leje heste og trave langs med vandet

At opleve det idylliske landskab omkring Vejers fra hesteryg er et højdepunkt for mange feriegæster, både øvede og knapt så øvede. Ved Vesterhavsridning i Vejers kan I blandt andet deltage i guidede ture, og en af dem fører jer til Grærup Strand. Der er mulighed for ridning for både børn og voksne, og I kan deltage i skønne, guidede ture, uanset på hvilket niveau I rider og endda, hvis I er nybegyndere. I området omkring Vejers er der flere muligheder for at leje heste, for eksempel ved Stutteri Vestkysten, som er meget idyllisk beliggende i Blaabjerg Plantage og som tilbyder guidede ture på forskellige niveauer på islandske heste. Her kan nybegyndere også lære at ride.

Vandreture

Par på bænk med udsigt over Filsø

Jyllands Vestkyst byder på skønne muligheder for vandreture for jer, der er interesseret i at opleve klitplantager, hedelandskaber og strande. Vil I gerne gå langs med stranden, kan I for eksempel tage på vandreture gennem Naturpark Vesterhavet fra Vejers, via Børmose til Henne, og gå med bare fødder i vandkanten. Ho Plantage ved Blåvand er ligeledes et yndet mål for vandreentusiaster, blandt andet fordi I under turen kommer forbi parabelklitten Jens Jessens Sand, som byder på en fantastisk udsigt over landskabet og bugten. Også Krondyrreservatet ved Oksbøl kan I vandre i gennem, og her finder I flere dejlige vandreruter med skønne udsigtspunkter, hvorfra I har rigtig gode chancer for at agttage krondyrene.

Ferie i sommerhus med hund

Hund lejer med bold i vandkanten

Hvis I vil have jeres hund med på ferie i sommerhus, har I ligeledes gode muligheder for at gå på opdagelse i området og opleve naturen sammen med hunden. I Krondyrreservatet findes en hundeskov, hvor I kan lade hunden løbe frit uden snor. Dette skovafsnit er indhegnet, således at hunde og krondyr ikke kan komme i vejen for hinanden.

I Danmark finder I mange hundeskove over hele landet, og det er en fordel at indhente informationer på forhånd, så I ved, hvor og hvornår I kan lade jeres hund løbe frit omkring. Langs kysten er der meget at opleve og snuse til for jeres hund, og den vil sikkert elske at kunne grave huller og boltre sig i vandkanten.

I nærheden af Vejers finder I en hundeskov i Nymindegab ved Blåbjerg Plantage, hvor det er en fordel at være vant til at vandre og ikke at medbringe barnevogn e.lign., da terrænet består af hede- og klitlandskab.

Undervejs på cykel

Cykelture er også en rigtig dejlig mulighed for at opleve, og mange feriegæster tager derfor deres egne cykler med hjemmefra. I kan med udgangspunkt i jeres sommerhus i Vejers Strand for eksempel cykle en tur i gennem Kærgård Klitplantage. I har også mulighed for at tage Filsø-ruten, som fører jer fra Henne Strand til Blåvand gennem området omkring den dejlige reetablerede sø Filsø. Filsø tiltrækker hvert år mange besøgende, da området er fredet og den smukke sø indeholder et væld af planter og dyr, som I kan beundre.

Foretrækker I at køre mountainbike, finder I ligeledes flere passende ruter i nærheden af Vejers. Blåbjerg Plantage byder på forskellige ruter, som I kan følge, alt efter, hvilken sværhedsgrad I fortrækker at kaste jer ud i. Terrænet er forholdsvis fladt, og derfor udfordres mountainbikerne mere af underlaget end bakkerne. Mere udfordrerne ruter finder I for eksempel i Bordrup Plantage. Læs mere om de forskellige MTB-ruter i Naturpark Vesterhavet her.

Lystfiskeri

Fra Vejers er der ikke langt til søerne i Vejers Klitplantage. I kan dyrke lystfiskeri både i Strib Sø og i Grærup Sø, som også et kendt under navnet Grærup Langsø, og som er en Put & Take fiskesø. Ved Blåvand finder I Ho Fiskesø og ved Oksbøl ligger Vrøgum Fiskesø, som alle byder på en varieret fiskebestand. I kan også prøve lykken direkte fra kysten. Desuden kan I fiske i egnens skønne åer, fx i Varde Å. Hvis I vil fiske i Varde Å, skal I have et dagskort, som kan købes her.

Golf

Fanø Golfklub er Danmarks ældste

Langs Jyllands vestkyst kan I selvfølgelig også spille golf. Besøg fx Blåvandshuk Golfklub, hvis golfbane byder på en dejlig udsigt over Ho Bugt. Foran denne fantastiske kulisse er det en særdeles hyggelig og afslappende oplevelse afspille golf. Også Henne Golfklub er med sin 18-hullers bane et besøg værd. Fra banens højeste punkt er der udsigt over havet, Blåbjerg Plantage samt søen Filsø. I og omkring Esbjerg finder I også flere golfklubber, som I kan besøge. Har I tid og lyst til at tage på en dagsudflugt for at spille golf, kan en tur til Fanø Golfklub anbefales. Fanø Golfklub er Danmarks ældste, og her finder I en idyllisk linksbane i klitterne med udsigt over havet.